April 2019

Male og tegneholdet har afsluttet sæsonen og udstiller nu i KKIC. Fredag den 26. april blev” Årets prismodtager” afsløret. Blandt de nominerede havde dommerkomitéen valgt to, der skulle påskønnes og hædres for deres frivillige indsats i lokalområdet. Prismodtagerne fik overrakt et papirklip af den lokale kunstner Hjørdis Plato.


”Sulelængen” i Magtenbølle har åbnet sæsonen med Musik og Brunch den 27. april. Vi talte med Jørgen Bjerring om dagens program med Halfdanskerne, – og han afslørede også andre tilbud for den kommende periode.


Frederik VII blev født 1808 på Amalienborg og blev konge i 1848. Han var den første konge efter enevældets fald. Han indførte Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849 – for 170 år siden. I 1850 blev han gift med Luise Rasmussen, som blev udnævnt til Grevinde Danner. Udstillingen blev åbnet den 6. april af Britta Schall Holberg. Hør historien her og se klip fra udstillingens åbning.(www.humlemagasinet.dk)


Korupløbet 2019
Korupløbet – i år den 7. april – startede ved KKIC. Det er 29. gang for løbet, som tidligere hed Korup Halvmarathon. I år var der over 300 løbere fordelt på tre hold: Halvmarathon, Kvartmarathon og Minimarathon. Vi var med ved præmieoverrækkelsen, – og så talte vi med formanden for Korup Motion Morten Rosford Tranberg. (www.korup-motion.dk)


I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening havde Korup Lokalråd indkaldt til affaldsindsamling. Søndag den 31. marts mødte over 100 Korup-borgere op i KKIC for at deltage i den fælles opgave at gøre området renere. Focus var i år på dåser og cigaretskodder. Mange lokale forretninger sponsorerede mad og drikke.(www.koruplokalraad.dk)