December 2019

Ved krydset Kalørvej og Rugårdsvej er der dukket seks rækkehuse op. Den gamle gård er væk og snart står der seks indflytningsklare boliger – alle over 100 m2. Vi talte med bygherren Brian Hansen og fik en rundvisning.


Bageriet ”Fru Lund” har fem butikker, nr. 5 er netop åbnet i Korup.
Vi var med på åbningsdagen i Meny og talte med indehaverne. (www.frulundbageri.dk)


Meny i Korup med nyheder
Efter længere tids byggerod er Meny genopstået med flere nyheder. Vi talte med Købmand Kurt Overgaard, som viste os rundt.


Juletræsfest på Korup Skole
KTFF stod bag den årlige juletræsfest i centralrummet på skolen. Der var gløgg og æbleskiver, underholdning og dans om juletræet. Og så dukkede julemanden også op.Traditionen tro var der julebanko med flotte gaver til de heldige. Her er et fyldigt uddrag fra festen. (www.ktff.dk)


Korup Blomstrer – afstemningen

Rigtig mange mennesker var mødt op ved Centeret lørdag den 30. november for at afgive deres stemme til de 11 projekter.
Der var 200.000 kr. på spil til de projekter, som borgerne i Korup stemte om. Marlene Dyrelund præsenterede projekterne, julemanden og hans kone kom med godter, juletræet blev tændt og så var der gløgg/ juice og æbleskiver til alle. Endelig kunne 5 vindere præsenteres. Se med her.