Juni 2022


Jim Lyngvild i Humlemagasinet

Søndag den 26. juni skulle Humlemagasinets nye rose navngives. Rosen er forædlet af Rosa Eskelund og navngivningen skulle foretages af Jim Lyngvild. Se med her hvordan det foregik.


Morud Friluftsbad – genåbnet
Torsdag den 23. juni genåbnede Morud Friluftsbad efter en stor renovering. Borgmester Morten Andersen klippede snoren, så de mange forventningsfulde børn kunne få en længe ventet dukkert. Vi talte med projektlederen fra kommunen og med formanden for Morud Friluftsbad. (www.friluftsbad.dk)

Åben Have – igen – i Humlemagasinet
Den 12. juni – efter to års pause – var der igen Åben Have i Harndrup. Der var boder med planter, mad og andre spændende ting.
Vi talte med tre stadeholdere, én med blomster og to med redskaber. Peder fra Humlemagasinet fortalte om dagens arrangement.


”Eight Days a Week” – I Sulelængen
Lørdag den 11. juni var der Musik og Brunch i Sulelængen i Magtenbølle. Musikken stod gruppen Eight Days A Week for.
Fire dygtige musikere fortolkede Beatles-melodier. Her kommer et lille uddrag fra koncerten. (www.eightdaysaweek.dk)


Fakta bliver til ”365” i Korup
Coop er i gang med at omdanne mange Fakta-butikker til ”365-Discount”- butikker. Turen er nu kommet til Korup. Den 11. juni mødte vi op fra morgenstunden til åbningen af Coop 365-discount Åbakkevej 69. Butikschef Morten Warberg viste rundt.


HC. Andersen Koret fejrer 25-års Jubilæum
Lørdag den 28. maj var der koncert i Seniorhuset. Koret, som blev stiftet i 1997 på digterens fødselsdag den 2. april, fejrede sin 25-års fødselsdag.
Vi bringer her et uddrag fra den festlige koncert med flere sange af H. C. Andersen.(www.hcakoret.dk)

Nordiske mesterskaber og VM i Boogie-woogie dans
Lørdag den 14. maj var der Boogie-woogie dans i KKIC.
Vi talte med arrangøren af det store stævne – Kenneth Riding fra OSF / OASK DANS,
og bringer et uddrag fra dagens mesterskaber.



”Galleri Knægt” genåbnet i Bogense
Fredag den 6. maj var der genåbning og fernisering i ”Galleri Knægt” i Østergade.
Udstillingen præsenterede værker af Jari Dolberg, Benjamin Abana og Robert Jacobsen.
Casper Tovgaard Christensen, Andreas Bøttiger og Jens Bønnerup spillede jazz.
Og vi talte med den ene indehaver – Allan Knægt.(www.galleriknaegt.dk)


”Sulelængen” i Magtenbølle starter ny sæson
Vi var med til det første ”Musik & Brunch ”-arrangement og talte med Jørgen Bjerring om kommende sæson.
Underholdningen blev leveret af Torben Iversen og Kristian Rusbjerg.(www.sulelaengen.dk)